MANTRA Leadership Journey – et personligt lederudviklingsforløb
Et personligt lederforløb i seks sessioner: fra blinde vinkler til et kompas, du kan lede efter, når presset stiger.
De fleste ledere ved, hvem de gerne vil være. Færre har et sted, hvor de træner det, når de bliver presset. Det er det, forløbet er til for.






Sådan ser vejen ud
- Forstå dig selv. Vi finder de mønstre, der er usynlige for dig og synlige for andre.
- Find ind til dine dyder – og indre kompas. Ikke LinkedIn-versionen men de dyder, du vil læne dig op ad, når hverdagen er uforudsigelig.
- Når dyderne udfordres. Vi arbejder med dine reaktioner under pres.
- Træn nye handlinger. Små, konkrete eksperimenter mellem sessionerne.
- Skab varig forandring. De få vaner, der faktisk holder.
- Dit personlige MANTRA. Et enkelt kompas — og en samtale om det aftryk, du vil sætte.
Session 1: Forstå dig selv
De fleste ledere har en god fornemmelse af, hvem de er. De ved, hvad de er gode til, hvad de står for, og hvordan de ønsker at blive opfattet. Men næsten alle har også blinde vinkler: mønstre, vaner og reaktioner, som er blevet så velkendte, at de er usynlige for dem selv — men ofte meget synlige for andre.
I første session undersøger vi, hvad der kendetegner dig som leder, hvordan du påvirker mennesker omkring dig, og hvilke styrker der har bragt dig dertil, hvor du er i dag. Målet er ikke at ændre dig, men at du får et nyt perspektiv på noget af din adfærd. For det er svært at udvikle det, man ikke kan se.
Session 2: Find ind til dine dyder – og indre kompas
Når vi får øje på os selv, opstår et nyt spørgsmål ofte meget hurtigt: Hvad ønsker du skal kendetegne dig? De fleste ledere bruger meget tid på mål, strategi og resultater. Langt færre overvejer, hvilke egenskaber og karaktertræk der skal præge deres beslutninger, relationer og lederskab.
I anden session undersøger vi, hvad der er vigtigt for dig — ikke hvad virksomheden forventer, og ikke LinkedIn-versionen. Vi kigger på, hvad du selv ønsker skal præge dine beslutninger. Sammen identificerer vi de principper — dyder — du kan læne dig op ad, når hverdagen bliver travl, presset eller uforudsigelig. For mange bliver dette et vendepunkt: de begynder at se mere klart, hvem de ønsker at være, når de svære valg skal træffes.
Session 3: Når dyderne udfordres
Det er relativt let at handle i overensstemmelse med sine principper, når tingene går godt. Den virkelige prøve kommer, når du bliver presset: når en medarbejder skuffer dig, når du bliver udfordret, frustreret og presset. Det er i de situationer, din karakter bliver synlig.
Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer fra din hverdag. Hvilke reaktioner falder du naturligt tilbage på? Hvilke styrker bliver overdrevne? Jo tidligere du opdager mønstrene, desto større frihed får du til at vælge din handling i stedet for blot at reagere.
Session 4: Træn nye handlinger
Mange ledere ved allerede, hvad de burde gøre mere og mindre af. Udfordringen er ikke mangel på viden, men at omsætte den til handling i en travl hverdag. Vi arbejder med små, konkrete eksperimenter, som du kan afprøve mellem sessionerne. Karakter udvikles ikke gennem store gennembrud, men gennem de valg, du træffer igen og igen.
Session 5: Skab varig forandring
Mange udviklingsforløb skaber gode intentioner, men færre skaber varige forandringer. Hvilke nye vaner ønsker du at styrke? Hvilke situationer udfordrer dig stadig? Sammen identificerer vi de få ting, der for dig vil gøre den største forskel fremadrettet — når du er konsekvent i din ageren.
Session 6: Dit personlige MANTRA
Efter måneder med refleksion, træning og nye erfaringer samler vi trådene: Hvad har du lært om dig selv? Hvilke dyder har vist sig vigtigst? Og hvilken leder ønsker du at være, når ingen fortæller dig, hvad du skal gøre?
Sammen formulerer vi dit personlige MANTRA — et enkelt kompas til de valg og relationer, der venter. Vi taler også om dit eftermæle: hvad skal andre huske dig for? Målet er et fundament, du kan bygge videre på resten af arbejdslivet. Lederskab handler i sidste ende ikke om de modeller, du kender. Det handler om det menneske, du vælger at være.
Hvis du fortsætter uden det arbejde, bliver karakteren formet alligevel — bare af travlhed og gamle mønstre. Hvis du tager forløbet, leder du fra et sted, der er lettere, mere autentisk og mere opbyggende for dine relationer. Forløbet tager afsæt i bogen MANTRA.