MANTRA leadership journey

Session 1: Forstå dig selv

Session 1 på din MANTRA leadership journey handler om at forstå dig selv | Harmony Lead

De fleste ledere har en god fornemmelse af, hvem de er. De ved, hvad de er gode til, hvad de står for, og hvordan de ønsker at blive opfattet.

Men næsten alle har også blinde vinkler. Det er mønstre, vaner og reaktioner, som er blevet så velkendte, at de er blevet usynlige for dem selv – men ofte meget synlige for andre.

I første session undersøger vi derfor, hvad der kendetegner dig som leder, hvordan du påvirker mennesker omkring dig, og hvilke styrker der har bragt dig dertil, hvor du er i dag.

Målet er ikke at ændre dig, men at du får et nyt perspektiv på noget af din adfærd og dermed også en bedre forståelse af dig selv. For det er svært at udvikle det, man ikke kan se.

Session 2 på din MANTRA leadership journey handler om at vælge dit kompas | Harmony Lead

Session 2: Vælg dit kompas

Når vi får øje på os selv, opstår et nyt spørgsmål ofte meget hurtigt:

Hvad ønsker du skal kendetegne dig?

De fleste ledere bruger meget tid på mål, strategi og resultater. Langt færre bruger tid på at overveje, hvilke egenskaber og karaktertræk de ønsker skal præge deres beslutninger, relationer og lederskab.

I anden session undersøger vi, hvad der er vigtigt for dig - og ikke hvad virksomheden forventer eller hvad der ser godt ud på din LinkedIn-profil. Nej, vi kigger i stedet på, hvad du selv ønsker skal præge dine beslutninger, relationer og lederskab.

Sammen identificerer vi de principper - dyder - du ønsker skal være dit personlige kompas. Det er dyder, du kan læne dig opad, når hverdagen bliver travl, presset eller uforudsigelig. For mange bliver dette et vendepunkt. Ikke fordi de lærer noget nyt om ledelse. Men fordi de begynder at se mere klart på, hvem de ønsker at være, når de leder andre mennesker - også når de svære valg skal træffes. Du vil opleve, at lede fra et nyt sted, der er lettere, mere autentisk og mere opbyggende for dine relationer.

Session 3: Når dine dyder bliver udfordret

Session 3 på din MANTRA leadership journey handler om når dine dyder bliver udfordret | Harmony Lead

Det er relativt let at handle i overensstemmelse med sine værdier og principper, når tingene går godt. Den virkelige prøve kommer, når du bliver presset: Når en medarbejder skuffer dig, når du bliver udfordret, frustreret og presset.

Det er i de situationer, din karakter bliver synlig.

I tredje session undersøger vi de mønstre, der typisk aktiveres hos dig under pres. Hvilke reaktioner falder du naturligt tilbage på? Hvilke styrker bliver måske overdrevne? Og hvilke sider af dit lederskab risikerer at komme i vejen for det menneske, du gerne vil være?

Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer fra din hverdag og undersøger, hvordan du kan navigere mere bevidst i dem. Målet er, at bliver bevidst om dine mønstre. For jo tidligere du opdager dem, desto større frihed får du til at vælge din handling i stedet for blot at reagere. Og det er netop her, dine dyder begynder at gøre en reel forskel.

Session 4: Træn nye måder at handle på

Session 4 på din MANTRA leadership journey handler om at træne nye måder at handle på | Harmony Lead

Mange ledere ved allerede godt, hvad de burde gøre mere og mindre af. Udfordringen er ikke mangel på viden, men at omsætte den til handling i en travl hverdag.

I fjerde session arbejder vi med, hvordan dine dyder kan blive en aktiv del af den måde, du leder på. Ikke som flotte ord eller gode intentioner, men som konkrete valg i de situationer, du står i hver eneste dag.

Vi tager udgangspunkt i aktuelle udfordringer, beslutninger og relationer fra din egen virkelighed. Vi arbejder med små, konkrete eksperimenter, som du kan afprøve mellem sessionerne.

Din karakter udvikles ikke gennem store gennembrud, men gennem de valg, du træffer igen og igen.

Og netop her begynder du at kunne mærke den forskel dyderne gør for dig - og de mennesker, du omgiver dig med, vil også kunne mærke en forandring i dig.

Session 5: Skab varig forandring

Session 5 på din MANTRA leadership journey handler om at skabe varig forandring | Harmony Lead

Mange udviklingsforløb skaber gode intentioner, men færre skaber varige forandringer.

I denne session ser vi på, hvad der skal til for at fastholde det, du har lært om dig selv. Hvilke nye vaner ønsker du at styrke? Hvilke situationer udfordrer dig stadig? Og hvordan sikrer du, at dine dyder fortsat får plads i en travl hverdag?

Sammen samler vi erfaringerne fra de foregående måneder og identificerer de få ting, der for dig vil gøre den største forskel fremadrettet - når du vel at mærke er konsekvent i din ageren.

Session 6: Dit personlige MANTRA

Session 6 på din MANTRA leadership journey handler om dit personlige mantra | Harmony Lead

Hvad gør du nu?

Efter et par måneder med refleksion, træning og nye erfaringer er tiden kommet til at samle trådene og se på:

  • Hvad har du lært om dig selv?

  • Hvilke dyder har vist sig vigtigst for dig?

  • Og hvilken leder ønsker du at være, når ingen fortæller dig, hvad du skal gøre?

Sammen formulerer vi dit personlige MANTRA - et enkelt og meningsfuldt kompas, som kan hjælpe dig med at navigere i de valg og relationer, der venter forude.

Vi taler også om dit eftermæle og hvilket aftryk du vil sætte i andre mennesker. Hvad skal andre huske dig for? Og hvilke dyder ønsker du skal være synlige i den måde, du møder andre mennesker på?

Målet er at skabe det fundament, du kan bygge videre på resten af dit arbejdsliv. For lederskab handler i sidste ende ikke om de modeller, du kender. Det handler om det menneske, du vælger at være.

Karakter formes ikke i de store øjeblikke. Den formes i de små valg, vi træffer hver dag - præcis som jeg skriver i min bog, MANTRA.

Hvis du er nysgerrig på, hvilke dyder du ønsker skal være dit personlige kompas, og hvordan du kan omsætte dem til handling i dit lederskab – så lad os tage en uforpligtende samtale.

Måske er dette dit næste lille valg, og måske bliver det et af de vigtigste.

Kontakt Uffe Erup Larsen og hør mere om forløbet.